Bachelor i fødevarer og ernæring

Fødevarer og ernæring

Bachelor i fødevarer og ernæring

Fødevarer og ernæring er en naturvidenskabelig uddannelse, der giver dig mulighed for både at skabe fremtidens fødevarer, og forstå hvad der sker i kroppen, når vi spiser maden.

Du kommer til at arbejde med løsninger på nogle af klodens aktuelle udfordringer, fx hvordan vi producerer fødevarer bæredygtigt og reducerer madspild. Og som fødevareekspert kan du arbejde med bl.a. fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet eller sundhed. Du kan specialisere dig inden for sundhed og ernæring, kvalitet og teknologi eller som fødevareingeniør.

Hvorfor skal jeg vælge fødevarer og ernæring?

Du skal vælge fødevarer og ernæring hvis du vil have en naturvidenskabelig uddannelse, der giver dig mulighed for både at skabe fremtidens fødevarer, og forstå hvad der sker i kroppen, når vi spiser maden.

Hvad får jeg ud af at læse fødevarer og ernæring?

Optagelsestal 2021

Adgangskvotient: 6,0
Optagne: 94
Fordeling i kvote 1 og kvote 2: 80%/20%
Ansøgninger (heraf i kvote 2): 202 (62)

Vil du søge om optagelse på fødevarer og ernæring i kvote 1, skal du have en adgangsgivende eksamen, samt have bestået disse fag:

•   Dansk A
•   Engelsk B
•   Matematik A
•   En af følgende kombinationer:
•   Fysik B og Kemi B
•   Fysik B og Bioteknologi A
•   Kemi B og Geovidenskab A

Mere om adgangskrav og optagelse
Optagelse i kvote 2

Fordi vejen til bæredygtige fødevarer begynder her

Verdens problemer er komplekse. Og vi har brug for alle fagligheder for at løse dem. Vi har brug for dig, din nysgerrighed og dine løsninger.

Hvordan er det at læse fødevarer og ernæring?

"Jeg vil udvikle nye fødevarer, der er sikre og velsmagende"

Daniel Sindahl læser på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring. Han er særligt interesseret i den teknologiske side af fødevarevidenskaben.

Læs hele interviewet her

Se interviews med studerende her

Jeg læser fødevarer og ernæring, fordi jeg interesserer mig for mad på et dybere forståelsesniveau.
Cecilie Varming, studerende

Fødevarer og ernæring dagbogsvideo

Oscar fortæller om livet som studerende på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring.

Se flere videoer om studiet her

Undervisning og opbygning

Undervisningen foregår som en blanding af forskningsbaserede forelæsninger, gæsteforelæsninger med bl.a. repræsentanter fra fødevareindustrien, øvelser i laboratoriet, teoretiske regneøvelser, virksomhedsbesøg og projektarbejde. Du arbejder på den måde med dine fags problemstillinger, både teoretisk og i praksis og ofte med tæt kontakt til erhvervslivet.

I den sidste halvdel af uddannelsen har du mulighed for at tage et halvt år til udlandet for at studere på et andet universitet. Du kan også lave et virksomhedsprojekt.
Hvis du vælger at blive fødevareingeniør, får du desuden et halvt års praktik i en virksomhed, så din bacheloruddannelse varer tre et halvt år i alt.

Når du læser fødevarer og ernæring, får du det første år en grundlæggende naturvidenskabelig introduktion til fødevarefremstilling og ernæring, samtidig med at du tager kurser i kemi, matematik og fysik. Herefter er du klar til at arbejde med fag som fx biokemi, fødevarekemi, råvarekvalitet og videnskabsteori.
I slutningen af første år vælger du mellem tre specialiseringer, som du følger resten af din uddannelse: Sundhed og ernæring, kvalitet og teknologi eller fødevareingeniør. (links til de tre specialiseringer nedenfor)

Med den rette kombination af valgfrie kurser er det muligt at skifte specialisering undervejs. Afhængig af hvilken specialisering du beslutter dig for, kan du læse videre på en række forskellige kandidatuddannelser, som beskrevet under Karrieremuligheder.

Som studerende på fødevarer og ernæring bliver du en del af et unikt studieliv. Studerende på Frederiksberg campus er kendt for at have et stærkt sammenhold på tværs af årgange og studieretninger. Du kan altid få hjælp af en ældre studerende, hvis du fx er i tvivl om, hvilke valgfag du skal vælge, eller hvilke virksomheder der er gode at skrive projekter sammen med.

Som studerende har du mulighed for at være med i mange forskellige studenterforeninger af mere eller mindre faglig karakter. Uanset om dine interesser falder inden for korsang, volleyball, madlavning, fester, jagt, grønne ideer, bæredygtighed, løsning af ligninger eller noget helt andet, er der en forening for dig.

Studieordning

Læs mere om uddannelsen i studieordningen for fødevarer og ernæring.

Fælles studieordning for alle uddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Opbygning og specialiseringer

Når du læser fødevarer og ernæring kan du vælge mellem 3 specialiseringer:

Specialisering i sundhed og ernæring

De obligatoriske kurser på specialiseringen i sundhed og ernæring bygger videre på den grundlæggende viden, du har fået på første år. Du lærer, hvordan fødevarernes ernæringsmæssige sammensætning påvirker sundheden, og hvordan dette, sammen med valget af fødevarer, har indflydelse på livskvaliteten.

Din viden om human ernæring bliver udbygget og kombineret med fysiologi, så du får en forståelse af sygdomsudvikling og lægemidler. Du lærer blandt andet, hvordan fødevarernes fedtstoffer omdannes i kroppen, og hvordan de påvirker fx udviklingen af hjertesygdomme i både negativ og positiv retning.

Et andet vigtigt element er, hvordan fødevarer designes ud fra kendskab til gastronomi og forbrugernes ønsker. Du lærer, hvordan et måltid kan udvikles, så vi tager hensyn til både sundheden og den gastronomiske kvalitet af måltidet.

Uddannelsens opbygning

Specialiseringen i sundhed og ernæring er bygget sådan op. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

	Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
1. år	Matematik og databehandling	Fødevarefysik	Organisk kemi for biovidenskab	Fødevare-fremstilling og ernæring
1. år	Fødevareproduktion, samfund og sundhed	Almen kemi for biovidenskab	Grundlæggende celle- og molekylærbiologi	Fødevare-fremstilling og ernæring
2. år	Biokemi 1	Basal human fysiologi	Sensory Evaluation of Food	Fødevarekemi
2. år	Fødevare-dataanalyse	Grundkursus i menneskets ernæring	Råvarekvalitet	Fødevare-videnskabsteori
3. år	Valgfrit kursus	Valgfrit kursus	Begrænset valgfrit kursus	Bachelorprojekt
3. år	Begrænset valgfrit kursus	Valgfrit kursus	Sundhed, ernæring og livskvalitet A	Bachelorprojekt

Begrænset valgfrie og valgfrie kurser

De begrænset valgfrie og valgfrie kurser på tredie semester er din mulighed for at forfølge en faglig interesse og gøre din uddannelse personlig. Du kan både vælge kurser på KU’s Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og på DTU, men du kan også tage kurser på andre universiteter. Du kan desuden vælge mere grundvidenskabelige kurser eller fx økonomiske kurser.

Du skal vælge to begrænset valgfrie kurser fra listen herunder:

Projektorienteret kursus

Kurset "Sundhed, ernæring og livskvalitet" tager udgangspunkt i sammenhængen mellem menneskers livskvalitet og deres sundhed – blandt andet ved at se på biologiske forskelle og levevilkår blandt forskellige sociale grupper.

Du får brug for det meste af den viden, du har opnået tidligere på uddannelsen, og alt efter din interesse kan du vægte projektarbejdet i en biologisk retning eller en social/samfundsmæssige retning.

Bachelorprojekt

Du afslutter din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt. Bachelorprojektet er et selvstændigt, skriftligt arbejde. Her vælger du selv et fagligt emne, som du fordyber dig i. I bachelorprojektet skal du vise, at du har tilegnet dig faglig viden, som du kan bruge på en snæver problemstilling. Du har 8 uger til at skrive dit projekt, og du kan skrive alene eller i en gruppe.

Eksempler på både projekt- og bacheloropgaver:

Hvordan kan man lave en plante-baseret oste-analog
Pakningens rolle for mørning af oksekød
God, sund og langtidsholdbar rummad til NASA
Ændringer i mælkepulver, når der tilsættes jern
Vegetarkosts effekt på overvægt
Hvordan kan nudging bruges til at få folk til at spise sundere?

Hvilke kompetencer får du?

Når du har gennemført specialiseringen i sundhed og ernæring, har du blandt andet fået viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse.

Du vil også have viden bæredygtighed og om sammenhænge mellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi og sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil.

Derudover vil du kunne følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevare- og ernæringsforskningen. Herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske test og forbrugertest.

Specialisering i sundhed og ernæring
Uddannelsens opbygning
Begrænset valgfrie og valgfrie kurser
Projektorienteret kursus
Bachelorprojekt
Hvilke kompetencer får du?

Specialisering i kvalitet og teknologi

De obligatoriske kurser på specialiseringen i kvalitet og teknologi handler om fødevarer, men med forskellige indgangsvinkler til emnet.

Du får redskaber til at løse problemer omkring fødevarer, fødevarefremstilling, bæredygtighed og sundhed. Fx har du fødevarekemi, fødevaremikrobiologi og fødevareteknologi, hvor du bygger videre på din grundlæggende viden fra første år.

Du lærer blandt andet om de mikrobiologiske forandringer, der sker ved fremstilling af mejeriprodukter. Eksempelvis er mælk en vare, som kan forarbejdes til mange forskellige produkter. Yoghurt, creme fraiche, smør og ost er alle fremstillet ud fra samme råvare. Ved kendskab til den biologi og teknologi, der bruges i produktionen, er det muligt at forarbejde mælken til alle disse produkter.

Uddannelsens opbygning

Specialiseringen i kvalitet og teknologi er bygget sådan op. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

	Blok 1	Blok 2		Blok 3	Blok 4
1. år	Matematik og databehandling	Fødevarefysik		Organisk kemi for biovidenskab	Fødevare-fremstilling og ernæring
1. år	Fødevare-produktion, samfund og sundhed	Almen kemi for biovidenskab		Grundlæggende celle- og molekylærbiologi	Fødevare-fremstilling og ernæring
2. år	Biokemi 1	Fødevaremikrobiologi		Exploratory Data Analysis / Chemometrics	Fødevarekemi
2. år	Fødevare-dataanalyse	Valgfrit kursus		Råvarekvalitet	Fødevare-videnskabsteori
3. år	Fødevareteknologi (på DTU)		Hurtigmetoder til måling af fødevarekvalitet	Valgfrit kursus	Bachelorprojekt
	Hygiejnisk design i fødevareindustrien (på DTU)			Valgfrit kursus
	Valgfrit kursus			Valgfrit kursus

Valgfrie kurser

De valgfrie kurser er din mulighed for at forfølge en faglig interesse og gøre din uddannelse personlig. Du kan både vælge kurser på Københavns Universitet og på DTU, men du kan også tage kurser på andre universiteter. Kurserne kan være fødevareorienterede eller sundhedsorienterede. Du kan desuden vælge mere grundvidenskabelige kurser eller fx økonomiske kurser.

Fødevareteknologi på DTU

Kurset i fødevareteknologi foregår på DTU. Det er et problemorienteret forløb, som samler al den viden, du har fra dine andre kurser. Du fordyber dig i tværfaglige teknologiske problemstillinger omkring fødevarer.

Kurset består af forelæsninger, laboratorieøvelser og regneøvelser, hvor der arbejdes med valg og anvendelse af udstyr, processer og metoder i relation til industriel produktion af fødevarer.

Bachelorprojekt

Du afslutter din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt, som er et selvstændigt, skriftligt arbejde. Her vælger du selv et fagligt emne, som du fordyber dig i.

I bachelorprojektet skal du vise, at du har tilegnet dig faglig viden, som du kan bruge på en snæver problemstilling. Du har 8 uger til at skrive dit projekt, og du kan skrive alene eller i en gruppe.

Eksempler på både temaprojekter og bacheloropgaver:

Hvordan kan man lave en plantebaseret oste-analog
Pakningens rolle for mørning af oksekød
God, sund og langtidsholdbar rummad til NASA
Ændringer i mælkepulver, når der tilsættes jern
Vegetarkosts effekt på overvægt
Hvordan kan nudging bruges til at få folk til at spise sundere

Hvilke kompetencer får du?

Når du har gennemført specialiseringen i kvalitet og teknologi, har du blandt andet fået viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse.

Du vil også have viden om råvarekvalitet, bæredygtighed, procesteknologiske enhedsoperationer og ernæringsmæssige sammenhænge, som påvirkes af fødevareproduktion.

Derudover vil du kunne følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og de sundhedsmæssige aspekter af produktionen og identificere og diskutere problemstillinger i forbindelse med fødevareproduktion på nationalt såvel som globalt plan.

Specialisering i kvalitet og teknologi
Uddannelsens opbygning
Valgfrie kurser
Fødevareteknologi på DTU
Bachelorprojekt
Hvilke kompetencer får du?

Specialisering som fødevareingeniør

På specialiseringen som fødevareingeniør følger du samme uddannelsesforløb som på kvalitet og teknologi + et halvt års praktikophold.

Praktikophold

Praktikopholdet er hos en fødevarevirksomhed eller i et kontrollaboratorium, hvor du bruger din viden i praksis. Samtidig får du en smagsprøve på "det virkelige liv" og oplever, hvordan fødevareproduktion foregår. Du har mulighed for at tage din praktik i udlandet.

For at komme i praktik skal du have bestået alle obligatoriske kurser på første og andet år. Dette krav sikrer, at du har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken.

Der findes tre typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende:

Uddannelsens opbygning

Specialiseringen som fødevareingeniør ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

	Blok 1	Blok 2		Blok 3	Blok 4
1. år	Matematik og databehandling	Fødevarefysik		Organisk kemi for biovidenskab	Fødevare-fremstilling og ernæring
1. år	Fødevare-produktion, samfund og sundhed	Almen kemi for biovidenskab		Grundlæggende celle- og molekylærbiologi	Fødevare-fremstilling og ernæring
2. år	Biokemi 1	Fødevaremikrobiologi		Exploratory Data Analysis / Chemometrics	Fødevarekemi
2. år	Fødevare-dataanalyse	Valgfrit kursus		Råvarekvalitet	Fødevare-videnskabsteori
3. år	Fødevareteknologi (på DTU)		Hurtigmetoder til måling af fødevarekvalitet	Kompetencegivende praktikforløb
	Hygiejnisk design i fødevareindustrien (på DTU)
	Valgfrit kursus
4. år	Valgfrit kursus	Bachelorprojekt
4. år	Valgfrit kursus	Bachelorprojekt

Fra studieåret 2025/26 er der adgangsbegrænsning på mejeripraktikken

På grund af et begrænset antal praktikpladser i mejeriindustrien er der en adgangsbegrænsning på 25 pladser årligt fra og med studieåret 2025/26. Adgangsbegrænsningen gælder for nye studerende, der bliver optaget på fødevarer og ernæring i 2022 og fremadrettet. Nuværende studerende bliver ikke berørt af ændringen.

Begrænsningen betyder, at hvis antallet af tilmeldte overstiger 25, vil det være dit karaktergennemsnit i de obligatoriske kurser i de første seks undervisningsblokke, der afgør om du kan komme i mejeripraktik. Vurderingen af dit gennemsnit bliver vægtet i forhold til antallet af ECTS-point.

Hvis du ikke får tildelt en plads, har du mulighed for at vælge fødevareingeniørpraktik i stedet.

Dispensation fra kompetencegivende praktikforløb

Du kan blive fødevareingeniør uden at gennemgå det obligatoriske praktikforløb, hvis du har en afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter eller laborant/bioanalytiker.

Du kan blive mejeriingeniør uden at gennemgå det obligatoriske praktikforløb, hvis du har en afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknologi med mejerispeciale.

Hvilke kompetencer får du?

Når du har gennemført uddannelse som fødevareingeniør, har du fået samme viden som en bachelor, der har gennemført specialiseringen i kvalitet og teknologi.

Derudover har du været i praktik i et halvt år i en fødevarevirksomhed, og dermed prøvet at anvende din viden fra studiet i praksis og opnået forståelse af, hvordan produktion og kvalitetsstyring foregår i fødevareindustrien.

Du vil desuden kunne anvende teoretisk viden på reelle udviklings- og forskningsrelevante eller industrielle problemstillinger.

Specialisering som fødevareingeniør
Praktikophold
Uddannelsens opbygning
Fra studieåret 2025/26 er der adgangsbegrænsning på mejeripraktikken
Dispensation fra kompetencegivende praktikforløb
Hvilke kompetencer får du?

Grøn uddannelse

Form din uddannelse med kurser i klima og bæredygtighed

Karrieremuligheder

Alle mennesker har brug for mad. Vi er derfor afhængige af at skabe og opretholde en bæredygtig produktion af sunde og sikre fødevarer i mængder, så vi kan brødføde verdens befolkning. Der er mange udfordringer at tage fat på, før dette mål er nået, og der er brug for folk, som har en videregående uddannelse med en dybtgående indsigt i fødevarer og ernæring set fra et naturvidenskabeligt perspektiv.

Med en bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring opnår du kompetencer inden for fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, sundhed og ernæring, som giver dig mulighed for at være med til at udvikle fremtidens bæredygtige fødevarer.

Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring er en naturvidenskabelig uddannelse, der går i dybden med, hvordan den mad vi spiser bliver til, hvad den består af, og hvordan den bedst forarbejdes, når man forudsætter, at fødevaren skal have en god tekstur og smag, være sund samt have et så lavt klimaaftryk som muligt. Studiet handler også om, hvordan maden bliver optaget og udnyttet i kroppen.

Med en bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring får du et bredt, naturvidenskabeligt fundament inden for fødevarekemi, fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed, bæredygtighed og ernæring.

På uddannelsens første år har du en række naturvidenskabelige redskabsfag som kemi, matematik, fysik og cellebiologi, som du får brug for under resten af din uddannelse. Du bruger fx kemien til at forstå, hvorfor rødkål skifter farve under kogning. Fysik kaster bl.a. lys over, hvor meget tryk der er i tarmsystemet i forhold til at absorbere næringsstoffer, og matematik bruger du til at beregne varmeoverførsel i procesanlæg eller lave modeller for, hvordan fødevaren påvirkes under behandling og opbevaring.

Læs mere under Undervisning og opbygning.

De fleste, som tager en bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring, vælger at læse videre på en kandidatuddannelse.

Hvis du specialiserer dig i kvalitet og teknologi eller bliver fødevareingeniør, kan du bl.a. søge ind på følgende kandidatuddannelser:

Afhængigt af valgfag kan specialiseringen også give adgang til:

Hvis du tager specialiseringen i sundhed og ernæring kan du bl.a. søge ind på følgende kandidatuddannelser:

Fødevarevidenskab (hvis du har bestået kurset i Fødevaremikrobiologi)
Fødevareinnovation og sundhed
Human ernæring
Klinisk ernæring
Naturressourcer og udvikling

Med en uddannelse i fødevarer og ernæring har du mange gode jobmuligheder inden for fødevareindustrien, der bidrager væsentligt til dansk økonomi og beskæftigelse. Vi har i Danmark flere markante fødevarevirksomheder på det globale marked. Det gælder fx Chr. Hansen, som er verdens største producent af bakteriekulturer og enzymer.

Udover de store, kendte virksomheder, der fx også omfatter Carlsberg, har vi en lang række små og mellemstore virksomheder, og i denne ende af skalaen findes også et vækstlag af innovative start-ups, hvoraf en del er stiftet af nuværende eller tidligere studerende.

Afhængig af hvilken kandidatuddannelse du vælger, kan du fx komme til at arbejde med udvikling af fremtidens sunde, velsmagende og bæredygtige fødevarer i fødevareindustriens Research & Development-afdelinger.

Du kan arbejde med design thinking og forbrugeradfærd som basis for udvikling af nye fødevarekoncepter, eller du kan blive ekspert i de nyeste fødevareteknologier og arbejde med innovation og grøn omstilling og/eller få ansvar for produktion og kvalitetsstyring i en fødevarevirksomhed.

Du har også mulighed for at arbejde som klinisk diætist, produktionskemiker, sundhedskoordinator med forebyggende kampagner, fødevarekonsulent, forsker eller med offentlig fødevarekontrol og forvaltning.

For at blive forsker skal du efter endt kandidatuddannelse blive optaget på og gennemføre en ph.d.-uddannelse. Der er mulighed for at tage en ph.d. både i udlandet og på danske universiteter. Du har også mulighed for at indgå i et erhvervs ph.d.-forløb, hvor du både har en vejleder i en virksomhed og på universitetet.

Kandidatuddannelser

Nedenfor finder du eksempler på kandidatuddannelser, du kan læse efter at have taget en bachelor i fødevarer og ernæring (afhængig af din specialisering):

Naturressourcer og udvikling

Human ernæring

Fødevarevidenskab

Klinisk ernæring

Fødevareinnovation og sundhed

Se film om jobtyper

Innovation og entreprenørskab

En karriere i fødevareindustrien

Job i organisationer og myndigheder

Iværksætter og studerende

I SCIENCE Innovation Hub’en kan du finde startups, der arbejder med alt fra kunstig intelligens til klimaforandringer

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring.

Du kommer igennem 12 spørgsmål, hvor du svarer på:

dit faglige niveau i forhold til hvilke krav, der er på uddannelsen
din måde at arbejde på og planlægge din tid
din motivation for at søge ind på uddannelsen
dine forventninger til, hvad du kan blive, og hvad du skal gøre for at dreje uddannelsen i den retning, du ønsker.

Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Når du er færdig, får du en oversigt over dine svar og den feedback, du har fået tilbage fra os. Du får også links til steder, hvor du kan blive endnu klogere på uddannelsen og få mere vejledning.

Du kan læse, hvordan vi behandler de data, du indtaster i testen her >>

Studieliv

Se video om studielivet på bacheloruddannelsen Fødevarer og ernæring.

I sommerhalvåret kan man slå et smut forbi drivhuscaféen ”Væksthuset” i den berømte have, der er tilknyttet campusområdet på Frederiksberg.

Se meget mere om Frederiksberg Campus her

Studiestart på fødevarer og ernæring

Når du starter på uddannelsen, får du en god introduktion til både studielivet og alt det praktiske, du skal vide om uddannelsen.

Læs mere om studiestarten på fødevarer og ernæring her >>

Her er nogle af de muligheder, studielivet byder på:

FEF (Foreningen af Ernærings- og Fødevarevidenskabsstuderende) – den faglige forening for de ernærings- og fødevarevidenskabsstuderende. FEF varetager dine interesser igennem studenterpolitik og afholder faglige og sociale arrangementer. Arrangementerne spænder fra virksomhedsbesøg til gastronomiske workshops, faglige foredrag om fødevarerelevante emner og fester.
A-vej (Acaciavej) – fredagsbaren på Frederiksberg Campus. Det er en bar med masser af stemning, sjæl og billige specialøl, drevet af de studerende. Velbesøgt og vanvittig hyggelig.
Gastronomisk Legestue – en forening, hvor du som studerende kan tage din læring og interesse for mad og fødevarer med i gryderne og prøve kræfter med molekylær gastronomis forunderlige univers.
VLI – en idrætsforening, hjemhørende på Frederiksberg, hvor du kan kaste dig over så forskellige aktiviteter som badminton, basketball, dans, fodbold, håndbold, svømning og volleyball.
Dairy Forum – en forening for fødevarevidenskabsstuderende, der interesserer sig for mejeriteknologi og -produkter. Dairy Forum afholder karriere-aftener og deltager i nogle af mejeriindustriens mange branche-arrangementer (fx Landsmejeriudstillingen og Mejeribrugets Dag).
Studie café – et tiltag, hvor ældre studerende hjælper førsteårsstuderende med kurserne på første studieår, typisk redskabsfagene som fx matematik og kemi.

Besøg os

Åbent Hus

Kom helt tæt på studiemiljøet i fødevarer og ernæring, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

Læs mere om åbent hus på fødevarer og ernæring her.

Studerende for en dag

Oplev en dag i livet som fødevarer og ernæringsstuderende, inden du beslutter dig for om det er noget for dig. Du kan opleve studiemiljøet, snuse til det faglige, tjekke kantinen ud og spørge nuværende studerende om alt mellem himmel og jord - næsten!

Læs mere om at være studerende for en dag her.

Studiepraktik

Studiepraktik er en unik mulighed for at møde og stille spørgsmål til både studerende og undervisere på fakultetet om fx studier og fritid, karrieremuligheder, mulighed for praktik- og udlandsophold m.m.

Læs mere om studiepraktik her.

Et semester i udlandet?

SCIENCE har ca. 100 udvekslingsaftaler med universiteter i Europa

Spørgsmål og svar

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Undervisningsform og forberedelse

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

forelæsninger i et stort auditorium sammen med rigtig mange andre studerende
øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse
laboratorieundervisning med praktiske forsøg
ekskursioner, fx besøg på virksomheder

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver det generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

hvor meget undervisning de har
hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 26 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

skriver opgaver
læser undervisningsmateriale
laver noter, så du bedre kan huske stoffet
laver små projekter

Du får forslag til, hvad du kan forberede dig på

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Gruppearbejde og læsestof

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde selvstændigt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Ud over det gruppearbejde, som er en del af undervisningen på nogle kurser, vælger langt de fleste studerende at være en del af en studiegruppe.

I din studiegruppe kan du:

forberede dig til undervisningen
vende din tvivl om det faglige stof
samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du få

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

svært, fordi det er helt nyt for dig
lettere, fordi det bygger videre på faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

Skema og årsstruktur

Studieåret er delt op i blokke:

Blok 1 og 2 i efteråret
Blok 3 og 4 i foråret

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.

Blok 5 er lidt særlig, fordi den ligger i sommerferien. Det betyder, at

du kun har undervisning, hvis du har valgt at tage et sommerkursus
den er lidt kortere end de andre blokke.

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

forberede dig til eksamen
deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
forberede dig til dine næste kurser
deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

I den første blok på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring har du kurserne:

Matematik og databehandling
Fødevareproduktion, samfund og sundhed

Sådan kan dit skema se ud i blok 1:

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag
Kl. 9-12	Forelæsning Fødevareproduktion, samfund og sundhed		Undervisning Matematik og databehandling		Forelæsning Fødevareproduktion, samfund og sundhed
Middagspause
Kl. 13-15	Undervisning Matematik og databehandling	Forelæsning Fødevareproduktion, samfund og sundhed	Øvelsestimer Matematik og databehandling
Kl. 15-17	Øvelsestimer Matematik og databehandling	Forelæsning Fødevareproduktion, samfund og sundhed	Øvelsestimer Matematik og databehandling

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D, som alle er opdelt i to undergrupper, fx A1 og A2. Nogle kurser strækker sig over begge undergrupper – andre ligger kun i den ene.

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag
Kl. 8-12	B1	A1	C1	A1	B1
Kl. 10-12	B1	A2	C1	A1	B2
Middagspause
Kl. 13-15	C1	B2	C2	A2	D
Kl. 15-17	C2	B2	C2	A2	D

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

Mandag kl. 8.00-12.00
Tirsdag kl. 13.00-17.00
Fredag kl. 8.00-12.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Lignende uddannelser

Bioteknologi

Hvor biologien lærer os at forstå naturen, giver bioteknologien os mulighed for at anvende den.

Husdyrvidenskab

Vil du gøre en forskel og sikre, at vi kan holde husdyr på en bæredygtig måde i fremtiden? Eller er du bare fascineret af dyr og vil studere dem på et højt videnskabeligt niveau?

Naturressourcer

En naturvidenskabelig uddannelse med samfundsvidenskabeligt perspektiv. Du kan fx arbejde med planter, miljølovgivning, økologi, biodiversitet, økonomi og bæredygtighed.

Fødevaresikkerhed og -kvalitet (DTU)

Vil du være med til at udvikle nye innovative fødevarer? Vil du være med til at sikre, at de fødevarer, vi spiser, har en god kvalitet og ikke udgør en sundhedsrisiko?

Kontakt os

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.

Hvad vil du vide noget om?

Du kan kontakte SCIENCE Studenterservice, hvis du vil vide mere om:

studiestart
det faglige indhold på uddannelsen
undervisningsformer
studiemiljø
karrieremuligheder
indskrivning (for tidligere studerende)

Du kan kontakte KU Studentercenter, hvis du vil vide mere om:

optagelse i kvote 1 og kvote 2
ansøgning
adgangskrav
studievalg eller studietvivl

Tidligere optaget?
Hvis du tidligere har studeret på en længere videregående uddannelse, skal du undersøge om du skal søge ind via Optagelse.dk eller via fakultetet.

Du kan kontakte SPS-vejlederne eller booke en samtale, hvis du har spørgsmål til særlig støtte.

SPS-vejlederne kan hjælpe dig med: